Eller faktisk tre strikkede huer. Synes det her huemønster er helt fantastisk fint. Opskriften er oprindelig designet til en tykkere garnkvalitiet – hvilket jeg ikke synes så godt om, men når den strikkes op i Arwetta fra Filcolana, så synes jeg huen fremstår super lækker og meget eksklusiv hvis man tilføjer en pelskvast 😊 Opskriften er fra Garnstudio.dk og har opskrift nr. 23-5. Jeg har strikket en til Aksel i mørkeblå og en til min svigerinde i lysegrå. Og så har jeg faktisk også strikket en til Kusine Alma, i lyserød – har bare ikke lige nået at tag et billede af den. Så i tre forskellige størrelser. Da jeg har strikket dem i en anden garn tykkelse end det opgivet, har jeg været nødt til at ændre på maskeantallet. Til Almas hue (2-4år) har jeg slået 116 masker op. Til Aksel (5-10år) har jeg slået 124 masker op og til Annes (voksen) har jeg slået 132 masker op.