Det er dejligt at kunne vise disse kreationer frem nu. Jeg lavede en sneak peak på dem i starten af november, men da det var til julegaver har jeg ikke kunne vise det endelig resultat før nu. Det er dejligt fordi de nu er givet væk til nogle glade modtagere, men det er også med stor tilfredsstillelse over at blive opmærksom på at jeg i 2013 faktisk havde overskud til at lave nogle julegaver selv, hvilket jeg flere år gerne har ville, men ikke rigtig har haft det store overskud til pga. studie, arbejde og familielivet generelt. Den blå djævlehue er allerede taget i brug som I kan se – det er min gode veninde Lines dreng, Anders, den er lavet til – jeg synes den klæder ham hammer godt 🙂 Den pinke udgave er lavet og givet til min anden gode venindes datter, Carla.

Opskrift: Sys Fredens – Model: Djævlehue – Str.: 8-12 mdr. – Nål: #4 – Garn (pink): Drops Alpaca mix (fv. 0517) og Drops Alpaca (fv. 2921) – Garn (blå): Indiecita (fv. 401) og Indiecita (fv. 228).

SONY DSC

SONY DSC