Kort tid efter jeg havde hæklet et nyt cover til min iPhone 4, valgte jeg at købe en iPhone 5s. Den er lidt længere, og derfor var det cover for kort – øv altså. Værre var det ikke end at jeg hæklet et nyt i går. Opskriften er stort set den samme som til iPhone 4. Jeg har ændret en smule i designet, s‘ mønsteret er færdiggjort. Jeg har denne gang holdt mig til at gøre det ensfarvet, for at give jer et bud på hvordan det kan se ud. Råhvid?! nogle tænker måske at det ikke er særligt praktisk, det er det nok heller ikke, men det ser død godt ud 🙂 Du finder opskriften nedenfor. Vil du se en anden farvekombi, så se HER.

Model: iPhone 5 cover – Nål: 3 – Garn: Drops Muskat – Farver: Råhvid

SONY DSC

SONY DSC SONY DSC

Opskrift

lm = luftmasker
fm = fastmasker
rk = række
omg = omgange
km = kædemasker

Der hækles fm i begge maskeled, indtil opskriften fortæller du skal gøre andet.

  • slå 12 lm op i den første farve, vend med 1 lm (13)
  • rk 1 – spring 1. lm over, hækl 2 fm i 2. lm., 1 fm i de næste 10 lm, 2 fm i sidste lm
  • nu skal du hækler rundt i stedet for at vende arbejdet, således at du nu hækler på den “anden side” af lm. (14)
  • rk 2 – hækle 2 fm i 1. lm (den du sluttede med at hækle 2 fm i på sidste rk), 1 fm i de næste 10 lm, 2 fm i den sidste lm (den du startede med at hækle 2 fm i på sidste rk) (28)

Fra nu hækler du i omg, altså rundt om arbejdet

  • omg 1-5 – hækl 1 fm i hver m (28)
  • omg 6-11 – hækl 1 fm i de første 5 m, hækl 1 fm i bagerste maskeled i 6 m, hækl 1 fm i 8 m, 1 fm i bagerste maskeled i 6 m, 1 fm i 3 m (28)
  • omg 12-17 – hækl 1 fm i bagerste maskeled i 5 m, 1 fm i 6 m, 1 fm i bagerste maskeled i 8 m, 1 fm i 6 m, 1 fm i bagerste maskeled i 3 m (28)
  • gentag omg 6-11 og omg 12-17 én gang
  • afslut arbejdet med at hækl i km i hver m (28)
  • luk og hæft ende

God hæklelyst :)