Som jeg fortalte forleden dag, står vi og skal til en hel del barnedåb den kommende tid, men jeg glemte at sige, at der også er op til flere runde fødselsdage vi skal igennem 🙂

Vigtige er gaverne og deres indpakning – synes jeg -, men lige så vigtig synes jeg det er at gøre noget ud af kortet. Jeg synes det er sjovt at lave kortene selv, og jeg lyver ikke når jeg siger at man ikke behøver at have det store tegne talent for at lave personlige og kreative kort. Og en ting mere, som nok for de fleste er det sværeste at komme over; lad hver med at tror det skal tegnes perfekt. Kig på mine kort, der er mange for lange og skæve streger, men slutresultatet bliver som regel altid vildt godt alligevel.

Jeg elsker at sætte en dymo på mine kort, hvor jeg som regel plejer at skrive hvad tegningen/illustrationen forstiller, en sjov detalje, som altid får smilet frem på mindst én i selskabet, og det er al tiden værd!

De to kort her, er henholdsvis til en 30 års og en barnedåb. Barnedåben skal vi til lige om lidt 🙂

Du kan se flere af mine kort HER og Jeanets HER.